Reparere eller skifte til et Decratag?
Er jeres tag ved at være 30-40 år gammelt? Eller trænger huset blot til at blive frisket op med et nyt og smukt tag? Uanset årsagen er der sikkert mange overvejelser at gøre sig, inden man træffer den endelige beslutning om, hvad der skal gøres. Et 30-40 år gammelt tag kan selvfølgelig altid repareres, vaskes og males – men er det pengene værd? Vi taler her om en ganske stor investering noget afhængig af, hvilken tagtype og hvilket tagmateriale, der er tale om.
Så hvorfor ikke tage skridtet fuldt ud og i stedet investere de få tusinde kroner mere og i stedet anskaffe et nyt dansk produceret Decratag fra Icopal. Et Decratag er utroligt holdbart, det er stærkt som stål og det holder farven bedre en noget andet tagmateriale. Et flot nyt Decratag vil forandre husets udseende totalt og øge salgsværdien faktisk nogenlunde modsvarende den foretagne investering – så hvorfor vente? Men tag først en fagmand med på råd, inden I træffer den endelige beslutning om hvilken slags tagløsning, der passer til jeres hus, jeres ønsker og jeres økonomi.
Hvad er et Decratag?
Et Decratag er et pladetag, hvor Decra pladerne er bygget op omkring en stærk kerne af stål, som efterfølgende er galvaniseret med Aluzink og forsynet med et keramisk farvet stengranulat samt en slagfast pulverlakering. Et dansk kvalitetsfabrikat fra velkendte Icopal, der er så sikre på kvaliteten, at de tilbyder ikke mindre end 30 års garanti på samtlige deres Decra produkter. Desuden tilbydes 15 års garanti på tagarbejdet, såfremt dette udføres af en autoriseret Decra Tagekspert – også værd at tage i betragtning, når den endelige beslutning skal træffes.
Et nyt Decratag byder på en masse værdifulde egenskaber. For eksempel er det kraftigt lyddæmpende, så selv en heftig haglbyge kun høres som en svag baggrundsstøj inde i huset. Et Decratag fås i mange forskellige farver og i flere forskellige udførelser som for eksempel Decra Classic, Decra Elegance eller Decra Stratos.
Hvad koster et nyt Decratag?
Det er vanskeligt på forhånd at angive en samlet pris for et nyt Decratag, det afhænger naturligvis af tagets størrelse og hvilken Decra model man vælger. Desuden kan priserne på lægningen af taget variere en smule fra firma til firma, men vælger I at benytte en Decra Tagekspert til arbejdet, varierer priserne kun marginalt. Mange tagfirmaer har desuden en integreret ”prisberegner” på deres hjemmeside, som kan benyttes vederlagsfrit. Prisberegneren kommer normalt meget tæt på den endelige slutpris for jeres Decratag.