Plastikkirurg

FEDTSUGNING

En fedtsugning kan gøre livet en hel del lykkeligere for mange mennesker. Er man meget overvægtig vil man ofte blive bedt om at tabe sig nogle kilo først. Det vil give et bedre resultat. Selvom man går på slankekur og man taber sig pga. diæt og motion, kan det stadig være svært og nogle gange umuligt at tabe det hele ved egen hjælp. Her vil en fedtsugning kunne hjælpe. Man knuser fedtet som derefter bliver suget ud gennem en slange. En fedtsugning giver ikke nødvendigvis et resultat der varer ved. Har man tendens til overvægt, vil kiloene begynde at komme tilbage hvis man dropper sin kur og motion.

ANSIGTSLØFTNING

Når man kommer op i årene er det meget normalt at huden mister sin spændstighed og bliver slap. Hos nogle er det mere udpræget end hos andre. Nogle mennesker får bare nogle små fine rynker mens andre døjer med hud som hænger i folder på hals og kinder. Det er muligt at fjerne dette overskydende hud ved en ansigtsløftning. Huden bliver strammet op men vil som udgangspunkt ikke kunne fjerne rynker ved mundvige osv. Men de ”poser” på hals og kinder vil være mulige at fjerne med en ansigtsløftning.

ØJENLÅGSKIRURGI

Alder, vind og vejr kan have indvirkning på huden omkring øjnene. Har du trætte, tunge øjne fordi der er for meget hud over og under øjnene, vil det være en god idé med øjenlågskirurgi. Her har du mulighed for at få dit friske udseende igen. Med øjenlågskirurgi går man ind og fjerner det overskydende hud omkring øjnene. Det er et forholdsvis lille indgreb som gør en stor forskel. Hvem vil ikke gerne se mere frisk ud og måske oveni købet se yngre ud?

BRYSTREDUKTION

Hvis man har været heldig at blive udstyret med store bryster fra naturen side, skulle man tro at lykken var gjort. Det er bare ikke altid tilfældet, da det kan medføre stærke smerter i ryg, nakke og skuldre. Det kan afhjælpes med en brystreduktion. I samråd med en plastikkirurg kan man finde frem til, hvor meget af barmen der skal fjernes for at blive smerterne kvit. Efter en brystreduktion vil man kunne genoptage forskellige sportsaktiviteter som man måske har måttet droppe pga. smerterne fra den store tunge barm.

MAVEPLASTIK

Hvis man er meget ked af sit slappe og overskydende maveskind efter en graviditet eller stort vægttab kan man vælge maveplastik. Her kan man nemlig gå ind og fjerne det overskydende maveskind som ikke har trukket sig helt sammen efter at have været spilet meget ud pga. overvægt eller graviditet. Huden bliver strammet op og bliver pæn at se på igen. Man kan dog ikke regne med at eventuelle strækmærker forsvinder med maveplastik.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

You may use these <abbr title="HyperText Markup Language">HTML</abbr> tags and attributes: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>