Skip to content

Tekniske Sygdomme

Har kæmpet de sidste uger med en virus. En grim bastard af en virus.

Min udviklingscomputer ville ikke helt som jeg ville og det endte med at jeg diagnosticerede den til at være syg. Meget syg 🙁

Efter utallige forsøg er det nu endelig lykkedes mig at kurere den.

Samtlige anti-virus programmer måtte give op, men efter søgen i alle verdenshjørner rent internet-mæssigt, snublede jeg over et mikroskopisk firma som hedder Greatis Software.

Jeg har før brugt noget af deres meget specielle software i andre sammenhænge og været begejstret for det. Efter et par reboots af computeren var den da også totalt frisk igen!

For de teknisk funderede fjernede det faktisk et stealth root-kit (der syntes min computer skulle fungere som mail spamming station) – helt uden problemer! Sådan.

Af andre nyheder kan nævnes lyn og i særdeleshed torden. Regntiden er så småt startet og det kan ses og høres. I aftes var der f.eks. lyst lang tid efter mørkets frembrud – det sørgede lynene for.

Jeg vil gætte på at tordenbragene rundede de 200 decibel. Man ved at der er knald på, når møbler, ruder og fundamenter ryster 🙂

Koi, Eliza og vores nanny er taget nordpå for at fejre Sonkran højtiden og sige hej til oldeforældrene – og resten af indbyggerne i byen, lyder det til på Koi. Sjældent de ser semi-hvide børn deroppe! :-O)

Jeg har derfor det hele for mig selv i 14 dage. Ikke helt skidt. Har faktisk selv kokkeréret i dag, det er ikke en begivenhed som kan opleves hver måned!

Published inGamle superblog indlæg

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *