Skip to content

Tanker om hjerteblod og blog

Når der nu er så længe mellem mine indlæg her på bloggen, skal de mon så være hjerteblod hver gang? Nej, det behøver de vel egentlig ikke. På den anden side kan det nogle gange føles overfladisk at skrive om dagligdags ting, når andre store emner larmer i mit hoved.

Jeg er ikke, det man kalder et ”privat menneske”. Jeg deler ude af mine sorger og glæder, og jeg er ikke bange for at fortælle om det der sker i mit. I hvert fald ikke i den virkelig verden uden for blogland. Men burde det så ikke være endnu nemmere at åbne for sluserne, når læserne er fremmede eller i bedste fald nogen der kender historierne i forvejen, perifere bekendtskaber, eller gamle venner, klassekammerater mv.? Det synes jeg, af en eller anden grund ikke altid det er. Udfordringen (det nye ord for problemet) er, at bloggen her var tænkt som et frirum for mine tanker, men hvad er det værd, hvis jeg ikke deler ud for alvor? Man kan argumentere med, at en blog også er en form for iscenesættelse af en selv og sådan lidt ”se mig”. For hvis man bare vil skrive sine tanker ned, behøver man jo ikke offentliggøre det på nettet?

Uha, store tanker fra mig en sen aften. Det var indtil videre, det jeg ville dele med jer i denne omgang.

Published inGamle superblog indlæg