Spar på energien med G4 LED lys

Er du en af dem, der holder af charmerende og stilrene spotlys til eksempelvis badeværelse eller køkken? Måske tror du kun, man kan bruge halogen, men faktisk er der et bedre alternativ; G4 LED bruger mindre strøm og kan fås med samme lysoplevelse i varme eller kolde nuancer.

G4 LED er en lyskilde, der kan benyttes til spotbelysning på lige fod med de velkendte halogenpærer. Men der er dog visse fordele, der taler for at vælge G4 LED. Pæren har en G4 sokkel, dvs. den samme som størstedelen af halogenpærer – du kan derfor nemt skifte dine pærer ud, hvis du allerede har spotbelysning installeret. LED står for light-emitting diode og er blot det engelske navn for en diodepære.

Hvis du vil spare på din elregning, så er G4 LED pærer en rigtig god investering. LED-pærer reducerer nemlig knap 90 % af strømforbruget, hvis de vel at mærke erstatter halogen- og glødepære.

G4 LEDMange tror i dag fejlagtigt at halogen spots er den eneste mulighed for lækker spotbelysning i hjemmet, men faktisk bruger en halogenpære næsten lige så meget strøm som en almindelig, strømslugende glødepære. Derfor er det uden tvivl anbefalelsesværdigt i stedet at benytte de strømbesparende G4 LED. G4 LED har desuden en længere levetid end halogen, og er på den måde også en god investering. G4 LED er ofte en smule dyrere end de relativt billige halogenpære, men holder som sagt længere og sparer dig masser af penge på din elregning i det lange løb.

Personligt finder jeg spotbelysning utroligt charmerende. Det er stilrent og giver både tilstrækkeligt med lys på eksempelvis et badeværelse uden at det er blændende eller ubehageligt. Samtidigt er det pladsbesparende og kræver ikke rengøring som eksempelvis andre lampeskærme gør. En anden fordel med spot er at de ofte sidder ude for børns rækkevidde, og minimerer derved risikoen for nysgerrige pilfingre, hvor de ikke hører til. Spotbelysning er også en genial måde at få lys på køkkenbordet uden at man kommer til at skygge for sig selv, som ofte er tilfældet med loftsbelysning i køkkenet. Spottene installeres blot oppe under køkkenskabene og er derved også usynlige indtil de tændes. Med G4 LED opnås disse fordele og det klassiske, tidsløse, stilrene design blot med langt lavere strømforbrug. Det betyder både en bedre økonomi og en rigtig god investering for miljøet.

På nettet kan man hurtigt danne sig overblik over forskellige varianter i varmt eller koldt skær, samt priser og levering. Man kan også læse om selve installationen og vurdere om det er noget man selv vil give sig i kast med, eller om man måske har brug for professionel eller venners assistance. På Energistyrelsens hjemmeside kan du ligeledes læse om fordelene ved at benytte LED frem for halogen eller glødepære.

Skriv en kommentar