Skip to content

“Hva’ er det egentlig, du vil?!”

En indre dialog tog plads i mit hoved, da jeg stod foran spejlet her til morgen. For hvad er det egentlig jeg vil? Vil jeg tabe mig og ha’ strammet min krop lidt op, eller vil jeg hygge mig til hverdag med slik, chokolade og Nutella-madder?? Begge dele er fint nok, men jeg bliver nødt til at tage et valg. Det nytter ikke noget at fortsætte på den her måde og så samtidig gå og have det skidt over, jeg ikke taber mig. Der må et valg til!

Og jeg tror ærligt talt, jeg vælger vægttabet og opstramningen. Og hvad er der egentlig galt med æbler, gulerøddder o.s.v.? Så må slik, chokolade og Nutella-madder være forbeholdt weekenderne…

Jeg er endelig nået et punkt, hvor jeg ikke føler mig fed og hvor mit BMI faktisk også betegner mig som normalvægtig. Men det kan stadig blive bedre… og ved at holde fast i min beslutning, vil det lykkes!

Det handler ikke om viljestyrke, men om valg…

Published inGamle superblog indlæg