Skip to content

Hundesenge – Find nyttig info om Hvalpekasse, senge og fødekasser

Nu er hundesengen ved at være på plads igen efter en ordentlig gang flytterod. Vi er tilbage på fuld kraft og glæder os til at blogge med alle jer herude.

Vi vil løbende holde jer orienteret om nyheder, tiltag, konkurrencer, tilbud og hvad vi ellers kan finde på.

Som det seneste har vi valgt at udføre alle vore kendte modeller, Classic, Comfort, Basic og Corner i hvidtonet. De er super flotte.

Vi er igang med at udvide vort sortiment til fødekasser, Vi vil gerne kunne tilbyde wet beds eller andet i samme omfang som vi tilbyder madrasser og de super flotte betræk til hundesengene.

Du kan få hundesengen med eller uden ben, men den klassiske – den første – den har ben.

I dette tilfælde er der fugle foder i den til venstre. Så er der noget at komme efter på foder brædtet, mens det er koldt. Forleden morgen var der dog mere end fulge. Da måtte vi trække katten ud af foderbrædtet.

Hvorfor så det?

Den første tanke var, at den skulle være en erstatning for sofaen. Et møbel, som hunden kan hoppe op i. Den har jo ben, så vi konkluderede, at hunden godt kan lide at komme lidt op.

Desuden ser det ret godt ud. Sengen får et elegant udseende med pæne proportioner.

“Bulldog sengen” har vi kaldt den under udviklingsprocessen, men egentlig kan den godt benyttes af Beagles, Gravhunde og andre hunde i de lavere luftlag.

Hvor stor skal sådan en være? Det vil fremtiden vise, men her og nu har vi valgt to størrelser – en lille og en mellem. Billedet viser en prototype, midt i mellem de to størrelser.

Mange kunder har meldt tilbage, at hunden er glad for at komme væk fra det kolde guld og den træk, der kan komme under en dør. Fra Norge har vi morsomt nok fået den modsatte historie: Der er de glade for at hunden kommer væk fra den kraftige varme fra gulvvarmen.

Det er også blevet nævnt, at det er meget lettere at støvsuge under og bagved et møbel med ben. Og pladsen under sengen kan udnyttes, hvis den f.eks. står i et bryggers.

Grunden til at benene har den længde som de har kan du se på billedet. Det giver plads til at par roller boxes som kan indeholde alt fra hundens udstyr til hundens mad.

Jeg havde to hunde. Nu har jeg kun een, for den gamle døde efter 14½ år.

Tilbage stod et labradorholdigt kryds, en tæve på 6 år, som nu følger mig overalt.

Når jeg er på kontoret, kryber hun ind under bordet og lægger sig, så jeg ikke kan få stolen langt nok ind til bordkanten. Er bange for at køre hendes poter over igen igen.

Prøvede at sætte hundesengen ved siden af, men selv det er for langt væk for Nelly, som hun hedder.

Under bordet var der slet ikke plads til en hundeseng. Ikke medmindre…

Hvis man nu under det rektangulære bord lægger en trekant, så er der plads både inden for og uden for trekanten. Aha – anvendt geometri!

Fat i en trekantet hundeseng, og voila: Nu har hunden sin egen plads lige op ad mig. Og jeg har plads til mine ben igen, og til kontorstolens hjul.

Der er snart mange Hundesenge i brug rundt omkring, og det kunne være dejligt at se hvad hundene synes om dem.

Har du lagt billeder af din hund og dens Hundeseng på din blog, kan du så ikke give os et link til den?

Fortæl også gerne om vi må bruge et af billederne på hjemmesiden og evt. citere dig for dit feedback.

På en måde har du – som bruger af Hundesengen – næsten større erfaringer med den end vi selv har. Måske synes vi den er perfekt, uden at se manglerne fordi vi kigger på den hver dag.

Her vil vi gerne låne dine øjne og se det hele gennem dine briller.

Så kan vi bedre tænke videre og se hvad der kan forbedres, hvilket tilbehør der kan udvikles tilen hundeseng og hvilke udformninger der kunne være brug for i virkelighedens hundeverden.

Og når benene skal strækkes, er der nu en “skammel” at lægge dem op på. Sådan skulle den altså drejes :o)

Published inTilbehør

Be First to Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *