Gulvafhøvling for dig, der bor i København

Det kan være besværligt at foretage omfattende vedligeholdelse af hjemmet, når man bor i København. De fleste lejligheder har ikke særlig meget plads, så hvordan får man plads til at flytte møbler og til at have en dagligdag, når gulvet skal afhøvles? Svaret er simpelt: find en professionel gulvsliber, der kan tage sig af gulafhøvling i København.

I storbyen hersker der ikke samme tradition for at bygge og reparere alting selv, som vi finder på landet – og det tro da pokker! De fleste mennesker i større byer bor jo i lejligheder, hvor der ikke er masser af plads til store armbevægelser, og hvor det er virkelig besværligt at slæbe maskiner og andre remedier op og ned af smalle trappeopgange. Tænk bare på Københavns mange gamle og flotte, men små, lejligheder. En meget stor del af disse lejligheder har et smukt, gammelt trægulv, op på et eller andet tidspunkt skal sådan et gulv vedligeholdes.

Vedligeholdelse af et gammelt trægulv kræver i første omgang enten afslibning eller – hvis gulvet er gammelt og skævt – en decideret afhøvling. I en lille lejlighed i det indre København vil det være et helvede, hvis man vælger selv at foretage en gulvafhøvling eller –slibning. Møblerne skal fjernes fra stuen og stables i den lille lejligheds andre rum, og så skal man prøve at få en hverdag ud af arrangementet indtil arbejdet er færdigt. Der er ikke nogen vej udenom.

Gulvafhøvling KøbenhavnHvis man gerne vil tilbage til en normal hverdag så hurtigt som muligt, er det en god ide at hyre en professionel gulvafsliber til at foretage afhøvlingen. Det går meget hurtigere, end hvis man selv skal fedte med det, og så er der garanti for, at resultatet bliver pænt og nydeligt. En gulvafsliber vil først høvle gulvet, så det bliver plant og jævnt, og derefter slibe det ad flere omgange, først med grovkornet sandpapir, så med finere og finere korn. Derefter får gulvet en gang træbeskyttelse, typisk lak eller fernis, der beskytter gulvet mod skidt og slid i lang tid fremover.

Hvis du selv påtager dig opgaven skal du igennem de samme procedurer – men hvis du ikke har erfaring med alt dette, kommer det til at tage en del længere tid. Du risikerer desuden, at dit gulv ikke bliver særlig pænt, og at du enten selv skal starte (mere eller mindre) forfra, eller at du alligevel ender med at skulle ringe til en professionel gulvafsfliber .. og så kan du jo ligeså godt foretage opringningen først som sidst!

Valget er dit – husk blot at det er dig selv, der skal kigge på gulvet i mange år fremover.

Skriv en kommentar