Frimærke Indsamlingen i Odder samler ind til hele verden

Hvis du vælger at støtte frimærke indsamlingen i Odder med velgørende formål igangsat på initiativ af Runo Kingbo er der visse ting du skal iagttage. Behandlingen af frimærker er meget vigtig, dels fordi mærkerne har en værdi, dels også fordi, at konvolutter i sig selv kan have en værdi af historisk betydning. Hvis du absolut intet ved om filateli er det en god ide, at se på Danmarks Filatelist Forbunds webside, inden du foretager dig noget som helst.

For det første i tilfælde af, at du står med en arvet samling, er det vigtigt at du undlader at rode i materialet, hvis du ikke ved meget om filateli. Frimærkesamlere er i mange tilfælde ordensmennesker med et “vist system i rodet”. Mærkerne kan være indstik i et album omsorgsfuldt tilrettelagt efter f.eks. et kronologisk system startende med et lands første frimærke – I Danmark den 1. april 1851 som et brunt mærke med en påtrykt værdi af 4 skilling.

I andre tilfælde organiseres der efter motiver. En erfaren vurderingsmand med kendskab til mærkerne og katalogpriserne, vil hurtigt kunne se, om det er en erfaren filatelist, der har stillet sin samling op. Katalogpriserne er kun vejledende og ligger over handelsværdierne.

Hvis du ’hulter til bulter’ har rodet det hele sammen, kan det blive besværligt at danne sig et overblik, og den pris, som Frimærke indsamlingen vi ville kunne få til velgørenhed, vil sikkert blive mindre. Lad være med at rode med dine fingre, det kan slide på mærkerne og i værste fald ødelægge dem? Og lad være med at klippe frimærkerne af postkortene eller brevene. Hvis du klipper takkerne af kan du lige så godt smide dem ud. Frimærker har måske en løs pålydende værdi på et par kroner, mens de på hele forsendelser kan have en endda meget stor handelsværdi. Dette skyldes at brevet og konvolutten kan have en historisk interesse. Og tænk hvis det er en førstedagskuvert, du står og klipper op (!). Den udkommer kun denne ene dag, og får herved over tiden en højere værdi! Usorterede frimærker sælges som kilovarer, og her skal man ikke klippe op med mindre, man er absolut sikker på, at man ikke gør skade. Vi vil ikke agere ’bussemænd’, men hvis vi skal samle så mange værdier sammen som muligt til velgørende formål, er det vigtigt at være forsigtig. Du kan sende danske frimærke afklip til os som små portioner i et brev, eller som kilopakker, som rodekasser, hvis det er sådan mærkerne ligger, eller som velordnede samlinger.